Anerkendende kommunikation

At blive mødt med anerkendelse er afgørende for en god læreproces, ligesom det er grundlaget for god kommunikation

Forskellige tilgange til det at udøve anerkendelse, retter sig mod forskellige niveauer i kommunikationen. Jeg benytter mig af flere teorier – de vigtigste er kort beskrevet her:

Jeg benytter mig af Axel Honneths begreb om anerkendelse, der skelner mellem anerkendelse i form af kærlighed, kammeratskab og medborgerskab. Der er meget kommunikation, der går galt, fordi der ikke er overensstemmelse mellem den anerkendelse der gives og den, der forventes af modtageren.

Læs mere om Honneths begreb om anerkendelse her

Jeg trækker på den narrative tænkning og dens erkendelse af, at vi som individer og organisationer skaber mening ved at fortælle om dem. Ved at arbejde med de forskellige fortællinger i en medarbejdergruppe skaber man forståelse, samtidig med at fortællingerne peger på mulige udviklingsveje. Der er ikke “forkerte” fortællinger, men der kan være fortællinger, der er uhensigtsmæssige i den konkrete sammenhæng. Når man arbejder narrativt, arbejder man med at udvikle fortællinger, der sætter mennesker i stand til at handle konstruktivt. Der eksisterer altid flere fortællinger om de samme forhold. At gøre de forskellige fortællinger legitime er med til at understøtte anerkendelsen af deltagerne i kommunikationen.

Læs mere om narrativ teori her

I forbindelse med de konkrete samtaler mellem to mennesker benytter jeg mig af Marshall Rosenbergs teori om ikke-voldelig kommunikation, Eric Bernes transaktionsanalyse og Karl Tomms spørgsmålstyper